Pædagogisk læreplan
Alsidig personlig udvikling :
I Sommerfuglen skal børnene opleve, at de i fællesskab med andre børn og voksne, og med egen personlig indsats, kan være med til at præge rammerne og hverdagen i børnehaven.
Sociale kompetencer:
I Sommerfuglen skal børnene opleve, at de støttes i at danne venskaber. De skal mærke, at de både kan give og få anerkendelse i fællesskabet med de andre børn. De støttes i at udvise mod og styrke og finde tryghed I sig selv og andre i samværet.
Der skal skabes et miljø, der kan tilgodese og motivere barnets lyst og evne til at indgå i fællesskab og samvær.
Sprog:
Børnene i Sommerfuglen skal støttes i og opmuntres til at udvikle et nuanceret ordforråd og sætningsdannelse. Børnene skal inspireres af de voksne til at bruge et pænt og ikke krænkende sprog overfor hinanden og andre. Samtidig skal børnene motiveres til at interessere sig for tal, bogstaver og symboler.
Krop og bevægelse:
Børnene i Sommerfuglen skal have mulighed for at udvikle deres motoriske færdigheder. De skal motiveres til bevægelse og kropslighed, og de skal have kendskab til sund/usund mad. Endvidere skal børnene opleve og være medskabere at et sund fælles (samværs)miljø.
Natur og naturfænomener:
Børnene i Sommerfuglen skal have mulighed for at færdes i, gøre sig erfaringer med og få oplevelser i naturen. Børnene skal have viden om planter og dyr, og samtidig opnå forståelse for at behandle dyr og natur med respekt. Der skal være fokus på vejrets omskiftelighed, og hvordan vi klæder os på til ude liv.
Kulturelle udtryksformer og værdier:
Børnene i Sommerfuglen skal både individuelt og i fællesskab have mulighed for at skabe kulturelle udtryk ved hjælp af forskellige materialer og medier samt ved hjælp af stemme og kropslighed. Børnene skal lære at skelne de forskellige materialer, deres virkning og udtryk. Børnene skal til enhver tid både inspireres og motiveres til kreativitet.
Børnene skal gives indblik i den danske kultur og traditioner samt opleve demokrati i fællesskabet.
Endvidere: