Læring

Børn har en iboende kraft, der under de rette omstændigheder gør, at de bestræber sig på at begribe verden, de indgår i sammenhænge og mærker at de bliver i stand til at interagere i verden. Børnene spejler sig i hinanden, får øje på sig selv i forhold til de andre, begynder at spille sammen, udvikler sig og finder fællesnævnere og identitet. Læring er ikke kun kundskaber man tilegner sig isoleret set, men også i høj grad socialisering og dannelse, hvor man kan bruge det man tilegner sig til interaktion, samvær, dialog og samarbejde. Børnene leger og snakker med hinanden – udveksler synspunkter og finder ud af, hvad de selv mener. De oplever deres egen værdi i samspil med andre, de ser og bliver set, de lytter og bliver lyttet til, og udvikler selvtillid og selvværd.

Nogle gange er det nødvendigt for barnet at have en voksen til at sætte rammerne, og derefter kan de selv og sammen med andre fylde ud. Andre gange skal man blot have en i nærheden, der kan være med til at skabe mulighederne, hvis man nu bliver en smule usikker – men man vil selv – og man vil kunne selv.

Og så er der den frie leg, hvor pædagogikken findes i materiale valget på hylderne, samt alle de ting, der har været pædagogiske overvejelser med. Altså det der findes, så børnene kan udvikle sig alt imens de boltrer sig inde og ude. Her mærker børnene for alvor om vingerne kan bære, og heldigvis er pædagogerne bevidste om, at der i disse situationer er et særligt ansvar for at have overblik over børnene.

Den voksne går foran barnet, og har fastlagt indholdet. Her er det forudbestemt, hvad man agter at lære børnene. Det kan fx være et emne så som ”Kroppen”, hvor børnene skal lære, hvad man kan med sin krop og hvordan den fungerer. Samtidig skal de lære at sætte de rigtige benævnelser på – fx hjerte, rygsøjle osv.

Her går den voksne ved siden af barnet, og er med til at skabe muligheder for en leg. Her vil man typisk tage fat i børnenes egne ideer, som i samspil med den voksne bliver til et projekt. Børnene har stor medbestemmelse og alt hvad der opstår i legen bliver støttet og udviklet i samspil med den voksne.

I denne situation går den voksne efter barnet. Her leger børnene frit uden direkte involvering fra de voksne. Pædagogikken ligger i valget af fx materialer, rummenes udformning samt valg af legetøj på hylderne. Derved er der frihed for børnene til at spille sammen med de andre børn, prøve grænser af, og lege rollelege, hvor de kan afspejle den verden de kender og gøre sig erfaringer.

For at have et indgående kendskab til det enkelte barns udvikling, er det nødvendigt at have et pædagogisk værktøj.

I Sommerfuglen bruger vi TRAS, som betyder – Tidlig registrering af sprogudvikling. Det er et observations materiale, hvor der er focus på sproglig udvikling. Derved er det muligt med en målrettet pædagogisk indsats ift. det enkelte barn.

Derudover tilbyder Rebild kommune en sprogvurdering til alle 3-årige.

Vi vil evaluere vores læreplan en gang årligt, men vi vil også løbende diskutere de forskellige temaer igennem året.

Som dokumentation vil vi bruge Fotos og mundtlige eller skriftlige fortællinger ifm. de forskellige aktiviteter og ture vi er på. Vi vil løbende fortælle forældrene om deres barns hverdag, og vi vil uddele kalender hver måned, samt udsende nyhedsbreve efter behov.

I gangen har vi 2 opslagstavler, som vi bruger flittigt. Vi skriver beskeder og fortæller hver dag, hvad vi har lavet.

Børn med særlige behov er børn, der har brug for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle sig.

De børn der har brug for ekstra støtte vil vi hjælpe og anerkende så godt som vi kan. Vi vil observere og yde den støtte, som barnet har brug for, og barnet inkluderes sammen med de andre børn, så barnet er en del af fællesskabet.

Hvis det viser sig, vi har brug for hjælp udefra, samarbejder vi bl.a. med talepædagog. Som privat institution har vi mulighed for – ligesom de kommunale institutioner – at henvende os til Rebild Kommunes støttefunktion samt til PPR.

Vi vil altid samarbejde tæt med forældrene om deres børn, og vi ser ting som åbenhed og tillid som det vigtigste i forældresamarbejdet.

Vi har fast besøg af psykolog en gang om måneden, hvor vi kan få faglig sparring som personale.

Overgange

Vi er meget opmærksomme på overgange mellem dagpleje og børnehave samt mellem børnehave og skole.

Det betyder tryghed for børnene, at der er bevidsthed om at skabe sammenhæng og helhed i børnenes liv.

Vi har et tæt samarbejde med dagplejerne i området.

Der er fastlagt fælles arrangementer i løbet af året og en fast besøgsdag om måneden.

Derved bliver dagplejebørnene hjemmevante og trygge i børnehaven og kender de voksne.

Da vi er tæt forbundet med friskolen, har vi mange muligheder for samarbejde.

Vi samarbejder omkring vores førskolebørn, hvor børnehavebørnene stille og roligt får kendskab til skolen ved at komme på besøg i 0.klasse. Først nogle få timer, men sidenhen 1 dag ad gangen. De er med i klassen, får et lille hæfte med små opgaver, og de prøver at holde frikvarter. Langsomt bliver de trygge ved både børn og voksne, og snart kan de færdes frit på skolen mellem de andre børn.

Om fredagen deltager de ældste børnehavebørnene i fællestime i skolen sammen med en pædagog. Her bliver der læst historier, fortalt historier, og de små lærer hvordan man er mange sammen, de lærer at lytte rigtig godt efter, så de får det hele med.

Skolebørnene kommer af og til og læser historier og eventyr for de små. Det glæder vi os alle sammen til hver gang.

Vi kan se på legepladsen, at børnene kender hinanden, de store drager omsorg for de små, og det er sejt for et børnehavebarn, når fx et 7.klasses barn råber hej og vinker tværs over skolegården. Så er man en vigtig person, så bliver man set, og så føler man, at dette her sted er mit og vores.