Spilleregler
Vi vil alt efter børnenes alder stille nogle krav om, hvordan vi færdes og hvordan, vi taler sammen.
Derfor har vi valgt at nedskrive det, og vi taler jævnligt med børnene om det.
- Alle skal lære at tale sammen i et pænt og ordentligt sprog.
- Børnene skal lære at lytte, når vi sidder til samling, så de lærer at modtage beskeder fra deres kammerater og fra de voksne. Samtidig også lære at holde i hånd, vente på tur osv.
- Man må ikke drille hinanden på en ubehagelig måde.
- Børnene skal lære at respektere et ”nej” både fra de andre børn og fra de voksne.
- Børnene skal lære at håndtere mindre konflikter, og hvis der er brug for det –med en voksen ved sin side.
- Børnene skal lære at behandle legetingene med omtanke.
- Børnene skal træne i renlighed og af- og påklædning.
Vi er meget bevidste om, der skal stilles krav til barnet, som de i forhold til deres alder og udvikling, er i stand til at klare.
- Alle børn vil få hjælp af en voksen både til alvor og leg.